Noematica: Digital Dollhouse er en indie-livssimulator fra Asphodel Cybernetics, der ikke ligner noget andet inden for genren. Spillet blev annonceret i dag med en Steam-side og en trailer, og sætter dig i en permanent tusmørkeby befolket af tilpasselige væsener kaldet Noems – med en klar lovning: ingen DLC, nogensinde.
En livssimulator stærkt præget af noir og surrealisme
Hvor de fleste livsimulatorer sigter mod lys forstadsidyl, beskriver Noematica sin verden som "store tårne, der svajer i endeløst tusmørke, og søvnløse nætter, der aldrig synes at slutte." Steam-siden taggar spillet som noir, surrealistisk og stemningsfuldt – ved siden af de sædvanlige betegnelser livssimulator og sandkasse. Rock Paper Shotguns Edwin Evans-Thirlwell sammenlignede stemningen med Det Røde Rum fra Twin Peaks, og annonceringstaileren understreger netop det: dukkelignende figurer i skyggelagte interiører, vægkunst i flere lag, en porcelænsfigur halvt sunket i et badekar, skimtet gennem en døråbning.
Spillet rammer stadig mange af livssimulatorens klassiske elementer. Noems bliver sultne, trætte og tørstige. De tjener penge på tilfældige job rundt om i byen. Du kan indrette deres lejligheder på ny, bygge vægge (hvilket tager tid i spillet) og skifte polstring (hvilket kræver færdigheder). Men rammen er bevidst skæv og kalder sig selv "et fantastisk-makabert indtryk af nutidens liv."
Minder i stedet for færdighedsbjælker
Det mest markante designgreb i annoncen er, hvordan Noematica håndterer færdigheder. I stedet for en simpel malerstat eller et madlavningsniveau er en Noems kompetence baseret på ophobede minder. Ifølge Steam-siden trækker en Noem, når den støder på et problem, på "et minde om at male under sådanne og sådanne omstændigheder, kombineret med en traumatisk erindring, en samling beslægtede hændelser, alle mere eller mindre uklart husket."
Under overfladen simulerer spillet det, udviklerne beskriver som en neurokemisk model: neurotransmittere, GABA-receptorer og en tredelt model af Noem-sindet, der kører på et "modtageligt nervøst substrat, opretholdt af kemikalier og drevet af kalorier." Hvor meget af det er stemningsfuld tekst, og hvor meget der reelt påvirker den løbende gameplay, er endnu uvist – men det signalerer ambitioner langt ud over den sædvanlige behovs-og-humør-løkke.
Løftet om ingen DLC
Den del af annoncen, der sandsynligvis vil vække størst genklang hos livssimulator-spillere, der er trætte af år med betalte udvidelsespakker, er Asphodels holdning til DLC. Steam-beskrivelsen slår fast med store bogstaver, at "Noematica will NEVER charge you for DLC." Udviklerne skitserer tydeligt deres alternativ: udgive ét komplet spil til fuld pris og derefter lave separate Noematica-spil i forskellige verdener.
"Et spil med ti udvidelser er uundgåeligt meget rodet," skriver de. "Det er bedre at have ti spil, der hver taler med sin egen stemme, i et åbent, krydskompatibelt mod-økosystem."
Modding er central i hele filosofien. Planen omfatter tilpasningsværktøjer i spillet, motoropdateringer der tilbageporteres til ældre titler for at holde mods funktionsdygtige, og kompatible aktiver på tværs af fremtidige Noematica-spil, så brugerskabt indhold kan bruges på tværs af dem. Udviklerne siger, at de ønsker at være "ligeværdige partnere med et fællesskab af gør-det-selv-indholdsskabere, hackere og moddere," og understreger eksplicit, at "Noematica is not (will never be) a platform."
Den filosofi placerer spillet i direkte kontrast til både EA's udvidelsesmodel for The Sims 4 og den serviceorienterede retning for Project Rene. Det stemmer også overens med den tilgang, Paralives har valgt i Early Access, hvor gratis opdateringer og modding-støtte har været et salgsargument fra dag ét.
Det vi ved om udgivelsen
Noematica: Digital Dollhouse er planlagt til udgivelse i 2027 til Windows. Minimumskravene er beskedne (Intel i3-14100, 8 GB RAM, Intel A310 GPU, 5 GB lagerplads), og udviklerne bemærker, at spillet "kan køre på ældre hardware" med varierende resultater. Ingen pris er endnu annonceret ud over løftet om én enkelt udgivelse til fuld pris.
Livssimulator-genren bliver ved med at blive mere overfyldt, men Noematica skærer sig ind i et decideret mærkeligt hjørne af den. Om hukommelsessystemet og den neurokemiske simulation indfrier deres ambitioner eller blot er flot marketingsprog, er det store spørgsmål at holde øje med – men den æstetiske konsekvens og løftet om ingen DLC gør det til et spil, det er værd at føje til ønskelisten, hvis du nogensinde har ønsket dig et digitalt dukkehus med lidt mere uhygge over sig.
Kilde: Rock Paper Shotgun via Google News - The Sims